søndag den 15. september 2013

Så er ferien forbi

En uges ferie er nu gået, og jeg har egentlig ikke lavet det helt store. Lørdag aften var jeg til et meatfestival, og det var bogstavelig talt! Der var kød i alle afskygninger - kylling, kanin, bøf, ged osv. Det var en ret sjov oplevelse, og det er kun folk, der tjener godt, som deltager i arrangementet, da det er for dyrt for den almindelige tanzaniere. Jeg havde planer om, at bruge mange af dagene på stranden, men efter at have oplevet besværlighederne med at komme frem og tilbage med dala dala (bus) opgav jeg dette - det der med at kæmpe/slås for at komme ind i bussen, det er altså ikke lige mig! Så jeg har i stedet brugt tiden på at forberede mig til de kommende engelsktimer, hvilket dog er lidt besværligt uden materialer, så kreativiteten er sat på prøve. Gudske tak og lov for internettet, som virkelig er en stor hjælp, og jeg skal nok finde materiale nok til alle timerne - skrive af fra en bog, det skal eleverne i hvert fald ikke i mine timer! Fredag oplevede jeg en dimission på afrikanske maner. Der var musik, dans, taler og mad. Musikken og mikrofonen var skruet op på fuld styke, så av mit hoved og mine ører - det var lige højt nok til min smag. Hele dimissionen foregik på swahili, så jeg forstod ikke en dyt, og det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Men det var en god oplevelse, der helt sikkert ikke kan sammenlignes med en dimission i dk. Nåh ja! Så blev jeg spurgt om jeg ville holde en tale til eleverne påvegne af lærerne - 5 minutter inden det startede! Jeg sagde pænt nej tak. Jeg tror inspektøren blev lidt skuffet, men at holde en tale til elever jeg ikke kender, og først og fremmest ikke havde mulighed for at forberede, er ikke lige mig. Hvis han havde spurgt mig før ferien, så så situationen anderledes ud, hvilket han også fik at vide.
Maseierne lavede ged over bål. Det smagte godt, men kødet var dog lidt sejt



1 kommentar: