fredag den 30. august 2013

Skolebesøg

I dag har jeg haft den bedste dag hernede - indtil videre. Jeg har besøgt skolen for første gang :D Jeg følte mig helt som en filmstjerne - alle børnene ville røre mig, de råbte hej og vinkede til mig. Nogle elever kunne faktisk allerede mit navn - det er altså ret sejt! Skolen er ikke så stor, men på trods af det er der alligevel omkring 400 elever, og de er 30-40 elever i klasserne. Skolen har klasser fra førskole til 7. klasse, hvor de så skal videre til en anden skole. Eleverne taler godt engelsk, og når jeg kom ind i en klasse, rejste de sig op og sagde i kor: goodmorning teacher! Jeg glæder mig SÅ meget til at starte på mandag. Og der skal nok komme billeder :-)

Weekenden står på sightseeing. I morgen skal vi besøge et museum, som fortæller noget om Tanzanias historie, se en traditionel afrikansk dans og så skal vi videre til Mikadi Beach - der hvor jeg var sidste weekend. Om søndagen får jeg vist en citytour. Så det bliver en god weekend jeg går i møde :-) 

torsdag den 29. august 2013

Mit nye hjem

Interessede sjæle har spurgt om, hvordan jeg bor her i det afrikanske. Så her kommer der lidt billeder fra mit nye hjem. Som I kan se, er det en ret velhavende familie jeg er havnet hos. Jeg har ikke mødt familien endnu, men vores værtsmor og far kommer vist hjem i weekenden - de to børn er på kostskole. Der er ikke sket så meget siden i mandags, andet end jeg har fået min turban af :-) 13 sting var det blevet til. Arret ser fint ud, og det skal nok blive pænt. Jeg har i øvrigt også fået en ny flot frisure - mit pandehår er blevet barberet af! Godt jeg skal gå med kasket for at beskytte arret mod solen, og at håret forhåbentlig gror ud igen.
Huset set ude fra

Spisestue og opholdsstue

Et lille køkken - aftensmaden består primært af ris eller ugali og lidt kød/fisk 

Mit værelse med tilhørende toilet og bad

mandag den 26. august 2013

Forbandelse over mandage?


Jeg vågnede i morges og glædede mig over, at dagen endelig er kommet, hvor turbanen skal af. Men dette skete ikke, da min roommate og jeg fandt ud af, at alle vores $ var stjålet :-( Vi var sikre på, at det var en af tjenerne eller dem begge. Denne mistanke viste sig at holde stik. For tjeneren var stukket af fra huset i nat, og vil formentlig leve resten af sit liv på gaden, da alle har slået hånden af ham. Han har stjålet,  hvad der ca. svarer til 10 x hans årsløn. Så dagen er gået med at være på politistationen. To dårlige mandage i træk - gad vide om der er en forbandelse? 

Lidt positivt skal der også være plads til. Jeg har haft en rigtig god weekend. Lørdag tog Julie og jeg på Makadi Beach - ih, hvor var det lækkert. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer der. Om aftenen tjekkede vi det afrikanske natteliv ud, og det bød på lokale øl, bordfodbold og afrikansk dans :D

Søndag var jeg på markedet med Nae. Her så jeg de flotteste træfigurer - jeg kunne købe mig fattig! Denne uge skulle gerne byde på skolebesøg. Jeg glæder mig SÅ meget til at møde eleverne og lærerne. Og så skal turbanen og dermed også stingene fjernes i morgen :D

torsdag den 22. august 2013

Velkommen til Tanzania

Min rejse til Tanzania gik nemt og smertefrit. Jeg fik mit visum uden problemer, og endte derfor ikke i fængsel den første nat - godt at alt det man læser ikke passer. Til gengæld fik jeg lov til at overnatte på hospitalet, da min chauffør kørte direkte ind i en anden bil ca. 10 minutter fra lufthavnen. Det var en ret ubehagelig og surrealistisk oplevelse. Jeg skynder mig ud af bilen, med blodet løbende ned ad panden, for at råbe efter hjælp. Men jeg oplever kun at en eller to prøver på at hjælpe, alle andre har mere travlt med at stjæle mine ting, som jeg på en eller anden måde får revet til mig - man kan åbenbart meget selvom det gør pokkers ondt! Jeg får heldigvis den nødvendige hjælp og bliver kørt på hospitalet, hvor hele min krop bliver scannet, og jeg bliver syet i panden - sikke en flot souvenir jeg får med mig hjem :-) Scanningerne så fine ud, så det er kun det ydre, der har taget skade - heldigvis. Jeg var på hospitalet i to døgn, og det første døgn var virkelig hård, der havde jeg lyst til at tage hjem igen. Tingene ser lidt lysere ud nu, hvor jeg er kommet hjem til min værtsfamilie. Eller familie er vist for meget sagt, for familien er ikke hjemme. Vi bor fire frivillige, en søn og en tjener. Det er en ret velhavende familie, her er bad og toilet som vi kender det - dog ikke så veludviklet som derhjemme, og vandet er koldt! Lidt heldig har jeg åbenbart lov at være :-) Men mit uheld stopper ikke endnu, for jeg har optaget, at der blevet stjålet en hel del dollars fra min pung - ØV!
Nu glæder jeg mig til at komme i gang på skolen, det sker desværre først engang i næste uge. Men skolen glæder sig til, at jeg kommer, og de vil vist også besøge mig her i huset :-)
En ret trist og træt, Helle 
Udsigten fra min stue

Hospitalmad - som faktisk er det bedste jeg har fået at spise indtil videre

Nyheden om udskrivelse fik smilet frem 

lørdag den 17. august 2013

Nedtælling

Nu er der ikke længe til afrejse mod Tanzania - helt præcis 20 timer og 40 minutter! Mange har de sidste dage spurgt om jeg er ved at være spændt. Til det har jeg kunne svare: "Næh, ikke rigtig." Hvilket undrede mange. Men jeg tror det hænger sammen med, at jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal ned til. Jeg har selvfølgelig forberedt mig lidt ved at læse om landet, men det eneste jeg ved er, hvilken by jeg skal bo i, og at jeg skal være på en skole i 4 måneder - intet andet! Mine forventninger pt. er, at jeg skal tilbringe den første nat i et fængsel, da jeg endnu ikke har modtaget min arbejdstilladelse. Derudover regner jeg med, at jeg skal leve meget primitivt. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men som sagt er det bedst at frygte det værste. Men mon ikke sommerfuglene begynder at komme så småt, når afrejse tidspunktet kommer tættere på?