1 måned i Tanzania

Jeg har nu været i Tanzania i 1 måned- tiden flyver afsted! Jeg er faldet til hos min nye familie, som dog ikke er så meget hjemme, men heldigvis bor nevøen der fast, så jeg har en at snakke med, når der ikke bor andre frivillige i huset.

Mine oplevelser af Tanzania indtil videre er, at de er et venligt og hjælpsomt folkefærd. Alle hilser - der bliver ofte råbt msungu (hvid person) efter mig eller deres hilsen mambo/jambo. Opmærksomheden kan dog også blive for meget, især når de råber: I love you eller Can I get your phonenumber? Og tanzanierne tager ikke et nej for et nej, men mit nummer får de altså ikke, for så vil de ringe konstant! Det er ofte den lavere middelklasse og derunder, der råber disse ting. Da de stadig forbinder hvide mennesker som rige mennesker, og de håber på, at jeg kan tage dem med til mit hjemland og give dem et bedre liv. Men det har jeg jo altså ikke lige magten til. Jeg er ret overrasket over, at afrikanerne stadig er så imponeret over at se hvide mennesker, specielt her i Dar, hvor der kommer flere og flere turister, de har internet mv. Så jeg troede, at de ville være lidt mere afslappet omkring det - men vi er åbenbart stadig ret specielle i deres øjne.

Stress er ikke noget de kender til. Gider du ikke at arbejde, jamen så tager du sig slapper. Tempoet er lavt og det at komme for sent er en del af kulturen - den såkaldte african time. Dette er ikke helt nemt for mig, da jeg kommer fra et samfund, hvor det nærmest ikke kan gå hurtigt nok. Og kommer fra et hjem, hvor man hellere kommer 5 minutter for tidligt :-)
Med hensyn til de kulinariske oplevelser, så er det holdt på et minimum. Maden i huset er ikke særlig varieret og består af ris eller ugali. Ugali er en afrikansk ret lavet på majsmel og jeg er bestemt ikke fan. Jeg vil hellere have ris hele ugen! Hertil får vi bønner og lidt grøntsager , nogle gange får vi også lidt kød eller fisk. Med alt det ris som jeg får - både frokost og aften, er jeg glad for, at der findes en subway forholdsvis tæt på mit hjem - det er rart med en sandwich engang i mellem :-) Og ja, jeg savner allerede den danske mad. Jeg har dog fundet lakrids her - sød lakrids, som dog ikke smager helt som derhjemme, men det kan sagtens stille lakridstrængen :-)

Ugali med bønner - heldigvis får vi mere ris end ugali

Lakridstrængen bliver stillet med disse stænger