Søndag i familiens skød

Min plan for i søndags var, at jeg skulle hjem og besøge en kollega fra skolen. Hun aflyste i sidste øjeblik, men det viste sig at være held i uheld. For jeg blev i stedet inviteret med til en familiesammenkost hos min værtsmors bror. Festen var til ære for deres far på 91 år, da han igen er rask og frisk efter sygdom. Her fik jeg virkelig et indblik i, hvor meget familien betyder for en afrikaner. Men den mand og også hans kone fortjener en hyldest. De har begge arbejdet hårdt, så de kunne sende alle deres børn i skole - de er vist 9 børn. De vidste, at uddannelse var vejen frem, og at de på den måde kunne sikre deres børns fremtid. Og de fik ret! Alle børnene har gode uddannelser og stillinger i dag. Så deres familiehistorie har ændret sig fra at komme fra lavere kår til nu at være velhavende, det synes jeg er ret imponerende - respekt! Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg mødte største delen af familien - og de er mange. Der var lækkert mad i lange baner, drikkelse af enhver art og dans - jeg opfattede det som om, at det er en skik at danse for æres gæsten.

P.s. Billeder kommer senere, da jeg pt ikke at uploade dem :-(

1 måned i Tanzania

Jeg har nu været i Tanzania i 1 måned- tiden flyver afsted! Jeg er faldet til hos min nye familie, som dog ikke er så meget hjemme, men heldigvis bor nevøen der fast, så jeg har en at snakke med, når der ikke bor andre frivillige i huset.

Mine oplevelser af Tanzania indtil videre er, at de er et venligt og hjælpsomt folkefærd. Alle hilser - der bliver ofte råbt msungu (hvid person) efter mig eller deres hilsen mambo/jambo. Opmærksomheden kan dog også blive for meget, især når de råber: I love you eller Can I get your phonenumber? Og tanzanierne tager ikke et nej for et nej, men mit nummer får de altså ikke, for så vil de ringe konstant! Det er ofte den lavere middelklasse og derunder, der råber disse ting. Da de stadig forbinder hvide mennesker som rige mennesker, og de håber på, at jeg kan tage dem med til mit hjemland og give dem et bedre liv. Men det har jeg jo altså ikke lige magten til. Jeg er ret overrasket over, at afrikanerne stadig er så imponeret over at se hvide mennesker, specielt her i Dar, hvor der kommer flere og flere turister, de har internet mv. Så jeg troede, at de ville være lidt mere afslappet omkring det - men vi er åbenbart stadig ret specielle i deres øjne.

Stress er ikke noget de kender til. Gider du ikke at arbejde, jamen så tager du sig slapper. Tempoet er lavt og det at komme for sent er en del af kulturen - den såkaldte african time. Dette er ikke helt nemt for mig, da jeg kommer fra et samfund, hvor det nærmest ikke kan gå hurtigt nok. Og kommer fra et hjem, hvor man hellere kommer 5 minutter for tidligt :-)
Med hensyn til de kulinariske oplevelser, så er det holdt på et minimum. Maden i huset er ikke særlig varieret og består af ris eller ugali. Ugali er en afrikansk ret lavet på majsmel og jeg er bestemt ikke fan. Jeg vil hellere have ris hele ugen! Hertil får vi bønner og lidt grøntsager , nogle gange får vi også lidt kød eller fisk. Med alt det ris som jeg får - både frokost og aften, er jeg glad for, at der findes en subway forholdsvis tæt på mit hjem - det er rart med en sandwich engang i mellem :-) Og ja, jeg savner allerede den danske mad. Jeg har dog fundet lakrids her - sød lakrids, som dog ikke smager helt som derhjemme, men det kan sagtens stille lakridstrængen :-)

Ugali med bønner - heldigvis får vi mere ris end ugali

Lakridstrængen bliver stillet med disse stænger

Så er ferien forbi

En uges ferie er nu gået, og jeg har egentlig ikke lavet det helt store. Lørdag aften var jeg til et meatfestival, og det var bogstavelig talt! Der var kød i alle afskygninger - kylling, kanin, bøf, ged osv. Det var en ret sjov oplevelse, og det er kun folk, der tjener godt, som deltager i arrangementet, da det er for dyrt for den almindelige tanzaniere. Jeg havde planer om, at bruge mange af dagene på stranden, men efter at have oplevet besværlighederne med at komme frem og tilbage med dala dala (bus) opgav jeg dette - det der med at kæmpe/slås for at komme ind i bussen, det er altså ikke lige mig! Så jeg har i stedet brugt tiden på at forberede mig til de kommende engelsktimer, hvilket dog er lidt besværligt uden materialer, så kreativiteten er sat på prøve. Gudske tak og lov for internettet, som virkelig er en stor hjælp, og jeg skal nok finde materiale nok til alle timerne - skrive af fra en bog, det skal eleverne i hvert fald ikke i mine timer! Fredag oplevede jeg en dimission på afrikanske maner. Der var musik, dans, taler og mad. Musikken og mikrofonen var skruet op på fuld styke, så av mit hoved og mine ører - det var lige højt nok til min smag. Hele dimissionen foregik på swahili, så jeg forstod ikke en dyt, og det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Men det var en god oplevelse, der helt sikkert ikke kan sammenlignes med en dimission i dk. Nåh ja! Så blev jeg spurgt om jeg ville holde en tale til eleverne påvegne af lærerne - 5 minutter inden det startede! Jeg sagde pænt nej tak. Jeg tror inspektøren blev lidt skuffet, men at holde en tale til elever jeg ikke kender, og først og fremmest ikke havde mulighed for at forberede, er ikke lige mig. Hvis han havde spurgt mig før ferien, så så situationen anderledes ud, hvilket han også fik at vide.

Maseierne lavede ged over bål. Det smagte godt, men kødet var dog lidt sejt

Indtryk af skolegangen

Jeg har nu været på skolen i en uge, og jeg har så småt dannet mig et indtryk af, hvordan skolegangen her i Tanzania foregår. Børnene er helt vildt søde, og de er meget glade for, at jeg er der. Jeg er efterhånden blevet inviteret hjem til ret mange af dem, så jeg får travlt de næste par måneder :-) Lærerne er til gengæld ret dovne, og som sagt tidligere har de heller ikke noget i mod at slå børnene. Især om fredagen foregår der ikke meget undervisning. Der får eleverne bare lov til at sidde og kigge, og hvis de ikke opfører sig ordentligt, så får de slag med pinden. Jeg tror også lærerne nyder, at jeg er der, for de dukker i hvert fald ikke op til de timer, hvor jeg skal undervise - jeg har fået fortalt, at læreren altid vil være til stede. Så min plan med blot at observere i denne uge gik i vasken. Derfor må jeg bare planlægge min undervisning ud fra mine fornemmelser af, hvor meget eleverne kan. Men det er dejligt, at jeg kan få lov til at undervise så meget. Så erfaring med planlæggelse og gennemførelse af undervisning får jeg helt sikkert med mig hjem :-)

Og så er jeg blevet inviteret til dimissionsfest for de ældste elever på fredag - de afslutter 7. Klasse, og skal videre til en anden skole. Det glæder jeg mig til at opleve.

Her er lidt billeder af skolen og nogle af mine mange elever.

Første skoledag

Langt om længe kom dagen, hvor jeg skulle starte på skolen - det har været lidt kedeligt bare at være herhjemme i hverdagene. Jeg er blevet taget godt imod af lærerne og eleverne. Og jeg bliver nu kaldt Madam Helle - det skal jeg lige vænne mig til :-) Dagen i dag er blevet brugt på at observere forskellige klasser, og det har været en blandet fornøjelse. Børne er rigtig søde og meget disciplineret - men det er ikke så mærkeligt, for de bliver slået med pinde :-( Det er ikke rart at være vidne til. Der var bl.a. en lærer der slog en elev, fordi hun ikke snakkede højt nok, og fordi hun havde svært ved at udtale de engelske ord rigtigt. Det er altså bare ikke okay! Men noget jeg desværre bliver nødt til at lukke øjnene for. Måden hvorpå de underviser er også meget forskelligt fra hvad vi kender til, og jeg forstår ikke helt meningen med, at eleverne skal skrive af efter en bog. Det gør selvfølgelig lærerjobbet ret simpelt og knap så krævende. Jeg håber, at jeg kommer til at inspire dem lidt :-)
Jeg skal primært undervise i engelsk og så har jeg også fået to matematiktimer - er spændt på at se, om jeg kan finde ud af det. Disse timer er fordelt ud over 12 klasser, så det er mange navne, som jeg skal huske. Mine dage er ikke så lange som jeg regnede med - skolen starter kl 7.50 og slutter 14.40, men ud fra mit skema, ser det kun ud til, at jeg har en lang dag og resten slutter omkring kl 13. Og så har jeg forresten allerede en uges ferie i næste uge :D