søndag den 8. september 2013

Indtryk af skolegangen

Jeg har nu været på skolen i en uge, og jeg har så småt dannet mig et indtryk af, hvordan skolegangen her i Tanzania foregår. Børnene er helt vildt søde, og de er meget glade for, at jeg er der. Jeg er efterhånden blevet inviteret hjem til ret mange af dem, så jeg får travlt de næste par måneder :-) Lærerne er til gengæld ret dovne, og som sagt tidligere har de heller ikke noget i mod at slå børnene. Især om fredagen foregår der ikke meget undervisning. Der får eleverne bare lov til at sidde og kigge, og hvis de ikke opfører sig ordentligt, så får de slag med pinden. Jeg tror også lærerne nyder, at jeg er der, for de dukker i hvert fald ikke op til de timer, hvor jeg skal undervise - jeg har fået fortalt, at læreren altid vil være til stede. Så min plan med blot at observere i denne uge gik i vasken. Derfor må jeg bare planlægge min undervisning ud fra mine fornemmelser af, hvor meget eleverne kan. Men det er dejligt, at jeg kan få lov til at undervise så meget. Så erfaring med planlæggelse og gennemførelse af undervisning får jeg helt sikkert med mig hjem :-)
Og så er jeg blevet inviteret til dimissionsfest for de ældste elever på fredag - de afslutter 7. Klasse, og skal videre til en anden skole. Det glæder jeg mig til at opleve.

Her er lidt billeder af skolen og nogle af mine mange elever.



1 kommentar:

  1. Fordel i deres dovenskab - du får lov til at undervise og børnene er gladere og lærer noget!

    Dejlige billeder - så skønt at kunne følge lidt med :)

    Natasha

    SvarSlet