fredag den 29. november 2013

Afsked med Dar

Hold nu op, hvor havde jeg en god formiddag på skolen i går. Afskedsdagen var kommet, og jeg fik både kort, gaver og kage - kagen blev skåret ud i små stykker, og så skulle jeg give et stykke i munden på lærerne og udvalgte elever. Det er åbenbart en skik de bruger her. Jeg fik nogle rigtig søde ord med på vejen, og en udtagelse som jeg kan bruge i jobsøgningen, som venter lige om hjørnet. Jeg kommer helt sikkert til at savne eleverne, men det er så også det eneste, for skolekulturen bryder jeg mig ikke om - her kan jeg bedre lide vores! Men jeg var været glad for projektet, og jeg har også gået det ud af det, som jeg gerne ville :-)

Dagen i går var også min sidste dag hos min værtsfamilie, hvilket var ret dejligt. Den sidste 1,5 måned har ikke været så god en tid i huset. Stemningen var dårlig, og de ville pludselig bestemme, hvor meget jeg skulle spise, og maden blev derfor portionsanrettet specielt til mig. 
Det var det kylling, der var til mig!
Derudover var der også en dag, hvor jeg ikke kunne komme ind i huset, da hele familien inklusiv tjenere var ude. Det havde de så bare ikke lige informeret mig om. Det er altså ikke så sjovt, når folk man bor hos er SÅ ligeglade med en. Men for værtsmoren er det nu blevet en forretning at have frivillige boende - enten vil hun tjene på det eller også er det fordi hun så ikke behøver at have pungen op af egen lomme, for at forsørge resten af personerne i huset - to tjenere, en nevø og to søstre. Ærgerligt at det vendte 180 grader her til sidst :-( 

Nu er jeg drager videre mod Zanzibar. Jeg kommer bestemt ikke til at kede mig, da jeg skal opleve en masse af øen og dens serværdigheder. Og så skal jeg selvfølgelig også slappe af og nyde vejret inden turen igen går mod det kolde nord. 

søndag den 24. november 2013

Weekenderne i Dar er nu talte


1 uge til december og 1 måned til juleaften, det er jo helt vildt. Og samtidig har det også været min sidste weekend i Dar es Salaam. Det har været en rigtig god weekend :D I fredags var jeg sammen med Cassie - en pige fra Canada. Vi besøgte Mwenge marked, men det blev dog kun til et kort visit, da det simpelthen var for varmt, at gå rundt i de små boder, hvor der er ingen luft er. Og gå rundt at kigge på ting og sager mens sveden drypper af dig, er ikke ligefrem det fedeste. Så vi besluttede os for at tage i storcentret for at blive kølet lidt ned og så få noget frokost - indisk mad er altså lækkert! Her fik vi også styr på vores dage sammen på Zanzibar - jeg har været så heldig at få selskab de første tre dage :-) Om aftenen snakkede jeg med min moar, og det er jo altid dejligt :-)
Lørdag brugte jeg dagen  på Mikadi Beach, et sted jeg efterhånden har besøgt mange gange. Men det er så dejligt et sted, hvor der ingen larm og støv er. Så det er mit frirum og afslapningssted her i Dar. Når man har brugt 5 dage i Dars larmende trafik med sand og støv flyvende om ørene, så har du altså brug for at komme lidt væk og lade op til endnu en uge.
Søndag var jeg igen sammen med Cassie. Vi besøgte bongoyo, som er en lille ø. Det tager ca. 30 minutter at sejle dertil. Her nød vi solen, det klare vand og den hvide sandstrand. Der er ikke noget at se på øen, men du kan snorkel. der findes kun et lille spisested, hvor det enste de serverer er fish and chips og så har de selvfølgelig også drikkevarer. Så en meget simpel ø, hvor afslapning er i højsædet. Aftensmaden blev spist på en restaurant med udsigt over vandet og så endda til en solnedgang - jeg orkede ikke lige at skulle hjem at have ris og bønner efter sådan en dejlig dag. Så alt i alt en skøn weekend som har stået solbadningens tegn - men det kan jeg jo også godt lide :-)
Bongoyo Island 

Bongoyo island

Aftensmaden blev spist til denne flotte solnedgang 

Mums - lækkert at få andet end ris og bønner

onsdag den 20. november 2013

Refleksion over skoleforløb

Så er undervisningsdagene kommet til vejs ende - det er nu lidt trist ikke at skulle ind til de glade ansigter igen. Vildt at der allerede er gået 3 måneder.
De forgangne måneder har budt på op - og nedture. Det har været 3 udfordrende måneder både undervisningsmæssigt og skolekulturmæssigt. Jeg har været vidne til en skolekultur, der er 50 år eller mere bagefter vores. Tankegangen og måden at håndtere tingene på har og er stadig svært for mig at acceptere - at slå børn er i mine øjne ikke måden at løse problemerne på, og der var også altid de samme elever der fik slag. Der skar virkelig i mit hjerte, når jeg hørte lyden af slaget fra pinden og børnenes skrig og derefter at se tårene i øjnene. Den værste oplevelse var, da 15-20 elever var blevet placeret op af en mur, og så gik der ellers 3-4 lærere og slog dem - og det var ikke bare et slag, men mange. Tror helt seriøst, at eleverne havde mærker fra pinden lang tid efter :-( Jeg håber inderligt, at dette vil ændres med tiden, men det kræver vist en ny lovgivning og et andet skolesystem. Og med det tempo der er her i landet, kommer det vist til at tage mange år endnu - desværre,

Undervisningsplanlægningen har til tider også været noget af en mundfuld. Jeg havde ingen materialer, ingen mulighed for print/kopiering, ingen mål fra skolens side at gå ud fra og til tider heller ingen tavle at gøre brug af. Så det har begrænset mine muligheder og ideer, og det har krævet en del hjernevridning og mange timers tænkning. Nogle ting er lykkedes bedre end andre, men sådan vil det jo også blive derhjemme. De største succes har været tegning af monstre og eventyrlæsning. Og det var virkelig stort for eleverne at få lov til at farvelægge deres monstre. Det var ret vildt, at så simpel en ting som farver, var så fantastisk for eleverne. 
Et af de mange gode og farverige monstre

Eleverne var meget stolte af deres monstre, og ville med glæde vise dem frem  :D

Månederne her i Tanzania har helt sikkert givet mig en del erfaring i at planlægge og gennemføre en undervisning - både i indskolingen og på mellemtrinet. Og det er helt sikkert en erfaring og oplevelse som jeg aldrig ville få derhjemme, og som jeg helt sikkert ikke vil være foruden. 

tirsdag den 5. november 2013

Arbejdet lakker mod enden

Så er der taget hul på November, og dermed også min sidste måned i Dar og på skolen. Faktisk har jeg kun 2 undervisningsuger tilbage, da eleverne har en del eksamener her i November - deres skoleår slutter i december og eksamerne afgøre om eleverne kan rykke en klasse op eller om de må forblive på det nuværende klassetrin. Det betyder, at jeg har nogle ekstra fridage ind i mellem, og at jeg skal hjælpe til under eksamensugen - med hvad ved jeg ikke. Så jeg må vist hellere nyde min sidste tid sammen med eleverne. Undervisningsmæssigt går det bedre, men det er stadig ikke helt optimalt, men det er mere mine egne forventninger end det er elevernes. Lige pt. tegner vi monstre i de små klasser og det er virkelig sjovt - både for eleverne og mig. Det er så morsomt at se og høre deres reaktion, når de får at vide, hvor mange næser, arme osv. monstret har. Og at jeg så også har farver med, så de kan farvelægge deres monstre, er guld værd for dem - ikke alle elever har farver i deres "penalhuse", så de er så glade for at få muligheden. I de større klasser læser vi eventyr af H.C. Andersen eller det vil sige, at jeg læser dem højt. Hertil er der forskellige opgaver, og planen var, at eleverne til sidst skulle skrive videre på et eventyr, som jeg har startet på, men det når vi desværre ikke. Men lidt fra den danske kulturskat for eleverne da med sig :-) 
De sidste par dage har jeg ikke haft min kasket på, når jeg underviste, og eleverne og lærerne kigger på mig som om jeg er tosset. I dag var der sågar en lærer, der spurgte mig om, hvorfor jeg havde valgt at klippe mit pandehår så kort. Hvortil jeg pænt svarede:"at det heller ikke var med min gode vilje, at det ser ud som det gør. Men at lægen synes det var en nødvendighed for at lappe mig sammen i hovedet efter bilulykken." Så det kan godt være, at hatten bare kommer på igen :-)