mandag den 23. december 2013

The End

Efter 124 dage i Tanzania her i blandt 19 dage på Zanzibar, 1 bilulykke, 2,5 døgn på hospital, 1 ar i panden, 2 tyverier, 60 dages undervisning, 4 sygedage, 5 dages safari og en hel masse myggestik har jeg nu fødderne på dansk jord igen - og hold da op, hvor er det koldt!
Jeg har været på et helt fantastisk eventyr, hvor jeg har mødt nogle søde mennesker, fået erfaring i at undervise og ikke mindst minder for livet - og et mærke for livet. Men som en fortalte mig, så gemmer der sig en god historie bag - og hvor mange kan lige sige, at de har fået et ar ved en bilulykke i Afrika?
Jeg er glad for at være hjemme igen, og det har været dejligt at kunne gå på gaden uden at skulle hilse og snakke med alle på sin vej. Jeg glæder mig til at folk ser mig og interesserer sig for den person jeg er og ikke på grund af min hudfarve. Opmærksomhed er dejligt, men dette var for meget af det gode. Så der er kun tilbage at sige: Ude godt, men hjemme bedst!

mandag den 9. december 2013

What a day

Ja, overskriften siger det hele. I går var en dag fyldt med oplevelser. Et tysk par, som jeg har mødt på hotellet, og jeg tog et smut nordpå. Vi havde arrangeret en snorkletur ud for øen Mnemba. Her ventede der et syn af krystal klart vand og en masse farverige fisk, som vi også håndfodrede med banan og mango - de var de små fisk altså vilde med. Vi var også så heldige, at delfinerne havde valgt at holde til i dette område, så dem fik vi os også en svømmetur med. Dette har jeg dog prøvet før, og der var langt flere vilde delfiner der, men oplevelsen er stadig fantastisk, og jeg kan nu også føje delfinunge til - den var simpelthen så sød, og den rullede rundt i vandet :D 
Efter en meget vellykket snorkeltur kørte vi videre nordpå, hvor vi besøgte et sted, hvor de redder havskildpadder. Jeg fik lov til at gå ned i vandet til dem og håndfodre dem. Det var altså ret fedt, men de var dog ret nærgående, så jeg blev nødt til at skubbe dem væk engang i mellem :-) Sikke en dag -men en meget god en af slagsen. :-)

onsdag den 4. december 2013

Stone Town, Zanzibar

Mine dage i Stone Town er nu forbi, og jeg kører mod østkysten i morgen. Byen og området har budt på mange oplevelser. Jeg har spadseret rundt i de små, snoede gader, hvor man nemt kan fare vild - ingen vejnavne eller skilte og vejene ligner hinanden. Der er fyldt med små butikker alle vegne, og alle vil gerne, at man besøger netop deres butik og lokker med gode priser. Det er dog for det meste de samme varer til de samme priser. Udover dette har jeg hørt om Zanzibars historie, bl.a. om fortidens slavehandel som foregik her på øen. Sikke da en frygtelig historie om, hvordan de stakkels mennesker blev behandlet - opholdt i umenneskelige rum tilkoblet lænker og pisket til blods - jo flere slag, jo højere pris :-(
Jeg har også været på krydderitur, hvor jeg smagte, rørte og lugtede til forskellige krydderier og frugter. Kanel og krydderneliker var nogle af de mange krydderier, og de duftede dejligt af jul :-) Jeg smagte en frugt, som havde smagen af en blanding af banan og ananas. Jeg smagte også  blade, som bliver brugt til behandling af malaria - fy føj, hvor det smagte grimt. Derudover så vi også kakaobønner og bær og blade, der bliver brugt til læbestift, hårfarve m.m. En fantastisk tur, som man helt klart skal opleves, hvis man besøger Zanzibar, som jo også er kendt som krydderiernes ø.
Jeg brugte min sidste her på en tur til Prison Island. Øen er kendt for sine store landskildpadder og ikke som et fængsel - faktisk er øen aldrig blevet brugt som fængsel. Der var helt vildt mange skildpadder. Flere end jeg lige havde regnet med. Deres alder var skrevet på skjoldet, og den ældste jeg så var 155 år - det var også en stor en af slagsen, som godt kunne lide at blive kløet under halsen. Troede ikke de var så bløde :-) På denne tur snorklede jeg også i det flotte turkise hav, hvor jeg så koraler og en masse farverige fisk. Og sidst men ikke mindst har jeg spist fantastisk god mad - indisk er dog stadig min favorit spise her. Jeg får vist problemer med at passe mit tøj, når jeg kommer hjem. Så Fitnessworld skal besøges flittigt, når jeg igen rammer Danmark.
En lille flok af de mange skildpadder
Det turkise hav, som jeg aldrig bliver træt af at kigge på

fredag den 29. november 2013

Afsked med Dar

Hold nu op, hvor havde jeg en god formiddag på skolen i går. Afskedsdagen var kommet, og jeg fik både kort, gaver og kage - kagen blev skåret ud i små stykker, og så skulle jeg give et stykke i munden på lærerne og udvalgte elever. Det er åbenbart en skik de bruger her. Jeg fik nogle rigtig søde ord med på vejen, og en udtagelse som jeg kan bruge i jobsøgningen, som venter lige om hjørnet. Jeg kommer helt sikkert til at savne eleverne, men det er så også det eneste, for skolekulturen bryder jeg mig ikke om - her kan jeg bedre lide vores! Men jeg var været glad for projektet, og jeg har også gået det ud af det, som jeg gerne ville :-)

Dagen i går var også min sidste dag hos min værtsfamilie, hvilket var ret dejligt. Den sidste 1,5 måned har ikke været så god en tid i huset. Stemningen var dårlig, og de ville pludselig bestemme, hvor meget jeg skulle spise, og maden blev derfor portionsanrettet specielt til mig. 
Det var det kylling, der var til mig!
Derudover var der også en dag, hvor jeg ikke kunne komme ind i huset, da hele familien inklusiv tjenere var ude. Det havde de så bare ikke lige informeret mig om. Det er altså ikke så sjovt, når folk man bor hos er SÅ ligeglade med en. Men for værtsmoren er det nu blevet en forretning at have frivillige boende - enten vil hun tjene på det eller også er det fordi hun så ikke behøver at have pungen op af egen lomme, for at forsørge resten af personerne i huset - to tjenere, en nevø og to søstre. Ærgerligt at det vendte 180 grader her til sidst :-( 

Nu er jeg drager videre mod Zanzibar. Jeg kommer bestemt ikke til at kede mig, da jeg skal opleve en masse af øen og dens serværdigheder. Og så skal jeg selvfølgelig også slappe af og nyde vejret inden turen igen går mod det kolde nord. 

søndag den 24. november 2013

Weekenderne i Dar er nu talte


1 uge til december og 1 måned til juleaften, det er jo helt vildt. Og samtidig har det også været min sidste weekend i Dar es Salaam. Det har været en rigtig god weekend :D I fredags var jeg sammen med Cassie - en pige fra Canada. Vi besøgte Mwenge marked, men det blev dog kun til et kort visit, da det simpelthen var for varmt, at gå rundt i de små boder, hvor der er ingen luft er. Og gå rundt at kigge på ting og sager mens sveden drypper af dig, er ikke ligefrem det fedeste. Så vi besluttede os for at tage i storcentret for at blive kølet lidt ned og så få noget frokost - indisk mad er altså lækkert! Her fik vi også styr på vores dage sammen på Zanzibar - jeg har været så heldig at få selskab de første tre dage :-) Om aftenen snakkede jeg med min moar, og det er jo altid dejligt :-)
Lørdag brugte jeg dagen  på Mikadi Beach, et sted jeg efterhånden har besøgt mange gange. Men det er så dejligt et sted, hvor der ingen larm og støv er. Så det er mit frirum og afslapningssted her i Dar. Når man har brugt 5 dage i Dars larmende trafik med sand og støv flyvende om ørene, så har du altså brug for at komme lidt væk og lade op til endnu en uge.
Søndag var jeg igen sammen med Cassie. Vi besøgte bongoyo, som er en lille ø. Det tager ca. 30 minutter at sejle dertil. Her nød vi solen, det klare vand og den hvide sandstrand. Der er ikke noget at se på øen, men du kan snorkel. der findes kun et lille spisested, hvor det enste de serverer er fish and chips og så har de selvfølgelig også drikkevarer. Så en meget simpel ø, hvor afslapning er i højsædet. Aftensmaden blev spist på en restaurant med udsigt over vandet og så endda til en solnedgang - jeg orkede ikke lige at skulle hjem at have ris og bønner efter sådan en dejlig dag. Så alt i alt en skøn weekend som har stået solbadningens tegn - men det kan jeg jo også godt lide :-)
Bongoyo Island 

Bongoyo island

Aftensmaden blev spist til denne flotte solnedgang 

Mums - lækkert at få andet end ris og bønner

onsdag den 20. november 2013

Refleksion over skoleforløb

Så er undervisningsdagene kommet til vejs ende - det er nu lidt trist ikke at skulle ind til de glade ansigter igen. Vildt at der allerede er gået 3 måneder.
De forgangne måneder har budt på op - og nedture. Det har været 3 udfordrende måneder både undervisningsmæssigt og skolekulturmæssigt. Jeg har været vidne til en skolekultur, der er 50 år eller mere bagefter vores. Tankegangen og måden at håndtere tingene på har og er stadig svært for mig at acceptere - at slå børn er i mine øjne ikke måden at løse problemerne på, og der var også altid de samme elever der fik slag. Der skar virkelig i mit hjerte, når jeg hørte lyden af slaget fra pinden og børnenes skrig og derefter at se tårene i øjnene. Den værste oplevelse var, da 15-20 elever var blevet placeret op af en mur, og så gik der ellers 3-4 lærere og slog dem - og det var ikke bare et slag, men mange. Tror helt seriøst, at eleverne havde mærker fra pinden lang tid efter :-( Jeg håber inderligt, at dette vil ændres med tiden, men det kræver vist en ny lovgivning og et andet skolesystem. Og med det tempo der er her i landet, kommer det vist til at tage mange år endnu - desværre,

Undervisningsplanlægningen har til tider også været noget af en mundfuld. Jeg havde ingen materialer, ingen mulighed for print/kopiering, ingen mål fra skolens side at gå ud fra og til tider heller ingen tavle at gøre brug af. Så det har begrænset mine muligheder og ideer, og det har krævet en del hjernevridning og mange timers tænkning. Nogle ting er lykkedes bedre end andre, men sådan vil det jo også blive derhjemme. De største succes har været tegning af monstre og eventyrlæsning. Og det var virkelig stort for eleverne at få lov til at farvelægge deres monstre. Det var ret vildt, at så simpel en ting som farver, var så fantastisk for eleverne. 
Et af de mange gode og farverige monstre

Eleverne var meget stolte af deres monstre, og ville med glæde vise dem frem  :D

Månederne her i Tanzania har helt sikkert givet mig en del erfaring i at planlægge og gennemføre en undervisning - både i indskolingen og på mellemtrinet. Og det er helt sikkert en erfaring og oplevelse som jeg aldrig ville få derhjemme, og som jeg helt sikkert ikke vil være foruden. 

tirsdag den 5. november 2013

Arbejdet lakker mod enden

Så er der taget hul på November, og dermed også min sidste måned i Dar og på skolen. Faktisk har jeg kun 2 undervisningsuger tilbage, da eleverne har en del eksamener her i November - deres skoleår slutter i december og eksamerne afgøre om eleverne kan rykke en klasse op eller om de må forblive på det nuværende klassetrin. Det betyder, at jeg har nogle ekstra fridage ind i mellem, og at jeg skal hjælpe til under eksamensugen - med hvad ved jeg ikke. Så jeg må vist hellere nyde min sidste tid sammen med eleverne. Undervisningsmæssigt går det bedre, men det er stadig ikke helt optimalt, men det er mere mine egne forventninger end det er elevernes. Lige pt. tegner vi monstre i de små klasser og det er virkelig sjovt - både for eleverne og mig. Det er så morsomt at se og høre deres reaktion, når de får at vide, hvor mange næser, arme osv. monstret har. Og at jeg så også har farver med, så de kan farvelægge deres monstre, er guld værd for dem - ikke alle elever har farver i deres "penalhuse", så de er så glade for at få muligheden. I de større klasser læser vi eventyr af H.C. Andersen eller det vil sige, at jeg læser dem højt. Hertil er der forskellige opgaver, og planen var, at eleverne til sidst skulle skrive videre på et eventyr, som jeg har startet på, men det når vi desværre ikke. Men lidt fra den danske kulturskat for eleverne da med sig :-) 
De sidste par dage har jeg ikke haft min kasket på, når jeg underviste, og eleverne og lærerne kigger på mig som om jeg er tosset. I dag var der sågar en lærer, der spurgte mig om, hvorfor jeg havde valgt at klippe mit pandehår så kort. Hvortil jeg pænt svarede:"at det heller ikke var med min gode vilje, at det ser ud som det gør. Men at lægen synes det var en nødvendighed for at lappe mig sammen i hovedet efter bilulykken." Så det kan godt være, at hatten bare kommer på igen :-)

onsdag den 30. oktober 2013

Smagsprøve på billeder fra min safari

Løvemor - vi var altså ret tæt på! Men blev heldigvis ikke angrebet.

En af de mange giraffer vi så på vores vej.


Udsigtspunkt fra et Udzungwas vandfald

Mikumi og Udzungwa

Wow! Sikke nogle fantastiske dage jeg har haft i Mikumi Nationalpark og Udzungwa waterfalls. Jeg har set en masse forskellige dyr, og det var virkelig en fed og speciel oplevelse at se dyrene i den natur, hvor de hører hjemme. Mit største ønske var at se løverne, men jeg vidste også godt, at de kunne være svære at se i denne park, men som jeg sagde til vores chauffør: "Nogle skal jo være de heldige". Og det var vi i den grad! Allerede den første dag så vi fru løve med hele tre unger - de var simpelthen så søde. Og de to resterende dage så vi også løver. Vores chauffør og guide fortalte, at vi var meget heldige, nogle gange kan der gå op til 5 dage, hvor de ikke ser skyggen af en løve, og så så vi så mange som vi gjorde - det var fedt :D Vi sagde også goddag til giraffer, elefanter, zebraer, bavianer, flodheste og mange flere. Vi boede i en såkaldt bush camp, som var en meget simpel form for bungalow som lignede et telt indefra. Vi havde egen toilet og bad, men ingen strøm og kun meget lidt vand. Men tilgengæld fik vi vildt lækkert mad i massevis. Da der ikke var lys i miles omkreds så vi den smukkeste stjernehimmel. Jeg har aldrig set så mange pg klare stjerner før. En helt igennem fantastisk oplevelse :-) Men turen slutter ikke her. Efter tre dage fortsatte vi mod Udzungwa waterfalls. På selve ankomst dagen var der ikke planlagt noget, men da vi ikke kunne bruge en hel dag på et hotel, fik vi arrangeret en landsby rundvisning med en lokal. Vi fik virkelig set det virkelige Afrika - for os ser landsbyen fattig ud, men det føler de sig ikke. De bor bare meget simpelt, men har hvad de har brug for - mad, vand, tøj og tag over hovedet. Befolkningen var meget venlige og ikke så frembrusende som nogle er her i Dar. 
Dagen efter skulle vi på vandretur. Vi vandrede i 7 timer - jeg kunne godt mærke, at konditionen ikke er, hvad den har været ;-) Men det var en super god tur, hvor vi så tre forskellige vandfald. De var henholdsvis omkring 30, 40 og 100 meter høje. En svømmetur blev det også til - vandet var ret koldt indtil man lige kom under, det var så fantastisk at kunne svømme rundt og så kigge op på det enorme vandfald. Udover vandfald så vi også flotte sommerfugle og træer som de bruger til medicin mod forskellige sygdomme og smerter. Der var også mulighed for at se forskellige aber i regnskoven, men vi så kun en enkel springe fra et træ til et andet. Kombinationen af denne tur var rigtig god med forskellige landskaber og natur. Nu kan vi i hvert fald sige, at vi har set mere af det rigtige Afrika - eller i hvert fald det som jeg havde forestillet mig Afrika så ud.

søndag den 20. oktober 2013

2 måneder tilbage

Wow! så er der gået 2 måneder - ja, tiden flyver og jeg har allerede været her halvdelen af tiden. Jeg sidder pt på stranden og nyder min søndag. Det er virkelig ved at være MEGET varmt, og jeg sveder konstant, så det er skønt at komme på stranden, hvor det vinder :-) Nu er det ikke for at gøre jer misundelige jeg skriver dette ;-) Til tider savner jeg det danske vejr, som indbyder til ild i brændeovnen, tæpper og varm kakao - se det er dansk hygge, når det er bedst. Derudover er efteråret også en smuk årstid med alle de forskellige farver. 

Efter to måneder i et land som er en verden til forskel fra min,  er jeg nu begyndt at værdsætte mange ting som jeg ellers ikke tænker over i min hverdag derhjemme. For eksempel strøm! Her kommer og går strømmen engang i mellem, og den kan være væk for flere timer - det længste jeg har oplevet er 6 timer. En meget simpel ting i min verden, men nøj, hvor er det irriterende, når den forsvinder. Her i Tanzania er det kun 14 % af befolkningen der ret faktisk har strøm, så jeg føler mig heldig med det hus jeg bor i. 
Derudover forsvinder vandet også engang i mellem. Og det  er altså også noget jeg har svært ved at undvære. Vi var uden vand i huset i 2 døgn, men heldigvis var der vand uden for, men det er nemmere at stå under bruseren og tænde for vandet end at stå med en spand og hælde vand ud over sig. Men jeg overlever og det er jo også en del af charmen ved at rejse ud og opleve verden og se, hvordan hverdagen ser ud. 

tirsdag den 15. oktober 2013

Forlænget weekend

Denne weekend bød på en ekstra fridag, da mandag var en hellig dag. Det er dog lidt sjovt, at jeg ikke vidste det med sikkerhed før i fredags, hvor jeg selv spurgte skolens leder, om der ikke var noget med nogle hellige dage i næste uge, hvortil han svarede: "nåh ja, det er også rigtigt. Godt du mindede mig om det". Virkelig mærkeligt, at han ikke havde tænkt over det.
Med denne forlænget weekend i sigte besluttede min roomie og jeg at tage til Bagamoyo. En gammel historisk by, der ligger ca. 70 km fra Dar. Bagamoyo betyder "læg dit hjerte", da det var denne kyst, hvortil slaverne tidligere blev ført tværs over landet og udskibet til Zanzibar, og derfor var alt håb ude for slaverne, og hjertet blev derfor efterladt i Bagamoyo. Derudover var Bagamoyo en tysk koloni tilbage i 1800-tallet, og man kan stadig se nogle af de gamle tyske bygninger. Det var tidligere en meget vigtig havneby, og også en tidligere hovedstad.
Vi ankom til Bagamoyo med en dalla dalla, og det tog 1,5 - 2 timer. Vi vidste ikke i hvilken retning vi skulle gå, og heller ikke hvor den gamle tyske bydel lå. Vi prøvede at gå i en retning, og vi ankom til en lille bydel, hvor alt var stille og luften føltes mere ren sammenlignet med Dar. Så det var en hel fornøjelse at komme væk fra Dar es Salaams larmende, osset og støvene atmosfære. Heldigvis var vi gået i den rigtige retning og fandt stedet, hvor slaverne tidligere gik ombord på skibene. Her så vi også de traditionelle fiskerbåde og ved synet af disse følte man sig næsten sat tilbage til en fjern fortid. Længere nede på stranden fandt vi et meget lækkert hotel, hvor vi gjorde stop til frokost, og får at finde ud af, hvordan vi kom til den gamle tyske del af byen. Personalet fortalte, hvilken retning vi skulle gå, men det vidste sig senere, at vi faktisk havde gået en omvej. Men det gjorde nu ikke noget, da vi nu ved, hvordan folket i Tanzania også kan bo. Byen er noget fattigere end det vi hidtil har set i Dar - der er også rigtig fattige steder her, men det er ikke områder vi færdes i. Husene i Bagamoyo var meget små og simple og selvom det ligner et hus til to personer, så bor der nok nærmere 8 eller flere. Efter denne lille omvej fandt vi den tyske del af byen, og man kunne tydeligt se en forskel fra de gamle bygningerne til dem de har i dag. De gamle bygninger er noget pænere - i hvert fald dem de har valgt beholde. Mange af de gamle bygningerne bliver der ikke værnet om, da afrikanerne i bund og grund er ligeglade med dem. Men det der var tilbage var flot og de små gader var ret hyggelige at færdes i. Vi havde en rigtig god dag i Bagamoyo. 

tirsdag den 8. oktober 2013

Frustration

Jeg har nu undervist på Grace Primary School i 4 ugers tid, og jeg føler mig nogle gange lidt frustreret. Jeg var godt klar over at undervisningsformerne i Tanzania er forskellige fra Danmark, men at det til tider er så stor en udfordring at få indført noget nyt overrasker mig lidt. Problemet er egentlig størst i de små klasser, hvor det virker som om, at de ikke helt forstår mig, og derfor må jeg droppe lege som i min optik er ret simple, og derudover fungerer gruppearbejde slet ikke her. For det første er eleverne ikke vant til det, og det medfører store skænderier i blandt børnene og måden de håndterer det på, er ved at slå hinanden. For det andet så er der ikke plads til gruppearbejde, da klasselokalerne er små, men med mange elever - så gruppearbejde er også droppet. Men det er i det mindste prøvet af, og så er jeg den erfaring rigere. Jeg kæmper videre, og vil ikke opgive min undervisningsform selvom det til tider giver mig grå hår :-) Jeg kan ikke gøre en forskel på den korte tid jeg er her, og det var jeg også klar over inden jeg rejste hertil. Og hvis jeg ville gøre en forskel, så er det lærerne jeg skal undervise i stedet for. Om det vil hjælpe noget, er jeg dog ikke sikker på, da det virker til, at de helst vil gøre som de plejer - men det kræver selvfølgelig heller ikke den store forberedelse. De har en anden holdning til deres job end jeg har, og det er lidt svært for mig at acceptere. Lærerjobbet er et vigtigt job, hvor vi skal undervise landets fremtid, og derfor bør børnene også lære så meget som muligt, og det er mit job at få det til at lykkedes.

torsdag den 26. september 2013

Søndag i familiens skød

Min plan for i søndags var, at jeg skulle hjem og besøge en kollega fra skolen. Hun aflyste i sidste øjeblik, men det viste sig at være held i uheld. For jeg blev i stedet inviteret med til en familiesammenkost hos min værtsmors bror. Festen var til ære for deres far på 91 år, da han igen er rask og frisk efter sygdom. Her fik jeg virkelig et indblik i, hvor meget familien betyder for en afrikaner. Men den mand og også hans kone fortjener en hyldest. De har begge arbejdet hårdt, så de kunne sende alle deres børn i skole - de er vist 9 børn. De vidste, at uddannelse var vejen frem, og at de på den måde kunne sikre deres børns fremtid. Og de fik ret! Alle børnene har gode uddannelser og stillinger i dag. Så deres familiehistorie har ændret sig fra at komme fra lavere kår til nu at være velhavende, det synes jeg er ret imponerende - respekt! Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg mødte største delen af familien - og de er mange. Der var lækkert mad i lange baner, drikkelse af enhver art og dans - jeg opfattede det som om, at det er en skik at danse for æres gæsten.

P.s. Billeder kommer senere, da jeg pt ikke at uploade dem :-(

























torsdag den 19. september 2013

1 måned i Tanzania

Jeg har nu været i Tanzania i 1 måned- tiden flyver afsted! Jeg er faldet til hos min nye familie, som dog ikke er så meget hjemme, men heldigvis bor nevøen der fast, så jeg har en at snakke med, når der ikke bor andre frivillige i huset.
Mine oplevelser af Tanzania indtil videre er, at de er et venligt og hjælpsomt folkefærd. Alle hilser - der bliver ofte råbt msungu (hvid person) efter mig eller deres hilsen mambo/jambo. Opmærksomheden kan dog også blive for meget, især når de råber: I love you eller Can I get your phonenumber? Og tanzanierne tager ikke et nej for et nej, men mit nummer får de altså ikke, for så vil de ringe konstant! Det er ofte den lavere middelklasse og derunder, der råber disse ting. Da de stadig forbinder hvide mennesker som rige mennesker, og de håber på, at jeg kan tage dem med til mit hjemland og give dem et bedre liv. Men det har jeg jo altså ikke lige magten til. Jeg er ret overrasket over, at afrikanerne stadig er så imponeret over at se hvide mennesker, specielt her i Dar, hvor der kommer flere og flere turister, de har internet mv. Så jeg troede, at de ville være lidt mere afslappet omkring det - men vi er åbenbart stadig ret specielle i deres øjne.
Stress er ikke noget de kender til. Gider du ikke at arbejde, jamen så tager du sig slapper. Tempoet er lavt og det at komme for sent er en del af kulturen - den såkaldte african time. Dette er ikke helt nemt for mig, da jeg kommer fra et samfund, hvor det nærmest ikke kan gå hurtigt nok. Og kommer fra et hjem, hvor man hellere kommer 5 minutter for tidligt :-)
Med hensyn til de kulinariske oplevelser, så er det holdt på et minimum. Maden i huset er ikke særlig varieret og består af ris eller ugali. Ugali er en afrikansk ret lavet på majsmel og jeg er bestemt ikke fan. Jeg vil hellere have ris hele ugen! Hertil får vi bønner og lidt grøntsager , nogle gange får vi også lidt kød eller fisk. Med alt det ris som jeg får - både frokost og aften, er jeg glad for, at der findes en subway forholdsvis tæt på mit hjem - det er rart med en sandwich engang i mellem :-) Og ja, jeg savner allerede den danske mad. Jeg har dog fundet lakrids her - sød lakrids, som dog ikke smager helt som derhjemme, men det kan sagtens stille lakridstrængen :-)
Ugali med bønner - heldigvis får vi mere ris end ugali
Lakridstrængen bliver stillet med disse stænger

søndag den 15. september 2013

Så er ferien forbi

En uges ferie er nu gået, og jeg har egentlig ikke lavet det helt store. Lørdag aften var jeg til et meatfestival, og det var bogstavelig talt! Der var kød i alle afskygninger - kylling, kanin, bøf, ged osv. Det var en ret sjov oplevelse, og det er kun folk, der tjener godt, som deltager i arrangementet, da det er for dyrt for den almindelige tanzaniere. Jeg havde planer om, at bruge mange af dagene på stranden, men efter at have oplevet besværlighederne med at komme frem og tilbage med dala dala (bus) opgav jeg dette - det der med at kæmpe/slås for at komme ind i bussen, det er altså ikke lige mig! Så jeg har i stedet brugt tiden på at forberede mig til de kommende engelsktimer, hvilket dog er lidt besværligt uden materialer, så kreativiteten er sat på prøve. Gudske tak og lov for internettet, som virkelig er en stor hjælp, og jeg skal nok finde materiale nok til alle timerne - skrive af fra en bog, det skal eleverne i hvert fald ikke i mine timer! Fredag oplevede jeg en dimission på afrikanske maner. Der var musik, dans, taler og mad. Musikken og mikrofonen var skruet op på fuld styke, så av mit hoved og mine ører - det var lige højt nok til min smag. Hele dimissionen foregik på swahili, så jeg forstod ikke en dyt, og det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Men det var en god oplevelse, der helt sikkert ikke kan sammenlignes med en dimission i dk. Nåh ja! Så blev jeg spurgt om jeg ville holde en tale til eleverne påvegne af lærerne - 5 minutter inden det startede! Jeg sagde pænt nej tak. Jeg tror inspektøren blev lidt skuffet, men at holde en tale til elever jeg ikke kender, og først og fremmest ikke havde mulighed for at forberede, er ikke lige mig. Hvis han havde spurgt mig før ferien, så så situationen anderledes ud, hvilket han også fik at vide.
Maseierne lavede ged over bål. Det smagte godt, men kødet var dog lidt sejt



søndag den 8. september 2013

Indtryk af skolegangen

Jeg har nu været på skolen i en uge, og jeg har så småt dannet mig et indtryk af, hvordan skolegangen her i Tanzania foregår. Børnene er helt vildt søde, og de er meget glade for, at jeg er der. Jeg er efterhånden blevet inviteret hjem til ret mange af dem, så jeg får travlt de næste par måneder :-) Lærerne er til gengæld ret dovne, og som sagt tidligere har de heller ikke noget i mod at slå børnene. Især om fredagen foregår der ikke meget undervisning. Der får eleverne bare lov til at sidde og kigge, og hvis de ikke opfører sig ordentligt, så får de slag med pinden. Jeg tror også lærerne nyder, at jeg er der, for de dukker i hvert fald ikke op til de timer, hvor jeg skal undervise - jeg har fået fortalt, at læreren altid vil være til stede. Så min plan med blot at observere i denne uge gik i vasken. Derfor må jeg bare planlægge min undervisning ud fra mine fornemmelser af, hvor meget eleverne kan. Men det er dejligt, at jeg kan få lov til at undervise så meget. Så erfaring med planlæggelse og gennemførelse af undervisning får jeg helt sikkert med mig hjem :-)
Og så er jeg blevet inviteret til dimissionsfest for de ældste elever på fredag - de afslutter 7. Klasse, og skal videre til en anden skole. Det glæder jeg mig til at opleve.

Her er lidt billeder af skolen og nogle af mine mange elever.



mandag den 2. september 2013

Første skoledag

Langt om længe kom dagen, hvor jeg skulle starte på skolen - det har været lidt kedeligt bare at være herhjemme i hverdagene. Jeg er blevet taget godt imod af lærerne og eleverne. Og jeg bliver nu kaldt Madam Helle - det skal jeg lige vænne mig til :-) Dagen i dag er blevet brugt på at observere forskellige klasser, og det har været en blandet fornøjelse. Børne er rigtig søde og meget disciplineret - men det er ikke så mærkeligt, for de bliver slået med pinde :-( Det er ikke rart at være vidne til. Der var bl.a. en lærer der slog en elev, fordi hun ikke snakkede højt nok, og fordi hun havde svært ved at udtale de engelske ord rigtigt. Det er altså bare ikke okay! Men noget jeg desværre bliver nødt til at lukke øjnene for. Måden hvorpå de underviser er også meget forskelligt fra hvad vi kender til, og jeg forstår ikke helt meningen med, at eleverne skal skrive af efter en bog. Det gør selvfølgelig lærerjobbet ret simpelt og knap så krævende. Jeg håber, at jeg kommer til at inspire dem lidt :-)
Jeg skal primært undervise i engelsk og så har jeg også fået to matematiktimer - er spændt på at se, om jeg kan finde ud af det. Disse timer er fordelt ud over 12 klasser, så det er mange navne, som jeg skal huske. Mine dage er ikke så lange som jeg regnede med - skolen starter kl 7.50 og slutter 14.40, men ud fra mit skema, ser det kun ud til, at jeg har en lang dag og resten slutter omkring kl 13. Og så har jeg forresten allerede en uges ferie i næste uge :D

fredag den 30. august 2013

Skolebesøg

I dag har jeg haft den bedste dag hernede - indtil videre. Jeg har besøgt skolen for første gang :D Jeg følte mig helt som en filmstjerne - alle børnene ville røre mig, de råbte hej og vinkede til mig. Nogle elever kunne faktisk allerede mit navn - det er altså ret sejt! Skolen er ikke så stor, men på trods af det er der alligevel omkring 400 elever, og de er 30-40 elever i klasserne. Skolen har klasser fra førskole til 7. klasse, hvor de så skal videre til en anden skole. Eleverne taler godt engelsk, og når jeg kom ind i en klasse, rejste de sig op og sagde i kor: goodmorning teacher! Jeg glæder mig SÅ meget til at starte på mandag. Og der skal nok komme billeder :-)

Weekenden står på sightseeing. I morgen skal vi besøge et museum, som fortæller noget om Tanzanias historie, se en traditionel afrikansk dans og så skal vi videre til Mikadi Beach - der hvor jeg var sidste weekend. Om søndagen får jeg vist en citytour. Så det bliver en god weekend jeg går i møde :-) 

torsdag den 29. august 2013

Mit nye hjem

Interessede sjæle har spurgt om, hvordan jeg bor her i det afrikanske. Så her kommer der lidt billeder fra mit nye hjem. Som I kan se, er det en ret velhavende familie jeg er havnet hos. Jeg har ikke mødt familien endnu, men vores værtsmor og far kommer vist hjem i weekenden - de to børn er på kostskole. Der er ikke sket så meget siden i mandags, andet end jeg har fået min turban af :-) 13 sting var det blevet til. Arret ser fint ud, og det skal nok blive pænt. Jeg har i øvrigt også fået en ny flot frisure - mit pandehår er blevet barberet af! Godt jeg skal gå med kasket for at beskytte arret mod solen, og at håret forhåbentlig gror ud igen.
Huset set ude fra

Spisestue og opholdsstue

Et lille køkken - aftensmaden består primært af ris eller ugali og lidt kød/fisk 

Mit værelse med tilhørende toilet og bad

mandag den 26. august 2013

Forbandelse over mandage?


Jeg vågnede i morges og glædede mig over, at dagen endelig er kommet, hvor turbanen skal af. Men dette skete ikke, da min roommate og jeg fandt ud af, at alle vores $ var stjålet :-( Vi var sikre på, at det var en af tjenerne eller dem begge. Denne mistanke viste sig at holde stik. For tjeneren var stukket af fra huset i nat, og vil formentlig leve resten af sit liv på gaden, da alle har slået hånden af ham. Han har stjålet,  hvad der ca. svarer til 10 x hans årsløn. Så dagen er gået med at være på politistationen. To dårlige mandage i træk - gad vide om der er en forbandelse? 

Lidt positivt skal der også være plads til. Jeg har haft en rigtig god weekend. Lørdag tog Julie og jeg på Makadi Beach - ih, hvor var det lækkert. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer der. Om aftenen tjekkede vi det afrikanske natteliv ud, og det bød på lokale øl, bordfodbold og afrikansk dans :D

Søndag var jeg på markedet med Nae. Her så jeg de flotteste træfigurer - jeg kunne købe mig fattig! Denne uge skulle gerne byde på skolebesøg. Jeg glæder mig SÅ meget til at møde eleverne og lærerne. Og så skal turbanen og dermed også stingene fjernes i morgen :D

torsdag den 22. august 2013

Velkommen til Tanzania

Min rejse til Tanzania gik nemt og smertefrit. Jeg fik mit visum uden problemer, og endte derfor ikke i fængsel den første nat - godt at alt det man læser ikke passer. Til gengæld fik jeg lov til at overnatte på hospitalet, da min chauffør kørte direkte ind i en anden bil ca. 10 minutter fra lufthavnen. Det var en ret ubehagelig og surrealistisk oplevelse. Jeg skynder mig ud af bilen, med blodet løbende ned ad panden, for at råbe efter hjælp. Men jeg oplever kun at en eller to prøver på at hjælpe, alle andre har mere travlt med at stjæle mine ting, som jeg på en eller anden måde får revet til mig - man kan åbenbart meget selvom det gør pokkers ondt! Jeg får heldigvis den nødvendige hjælp og bliver kørt på hospitalet, hvor hele min krop bliver scannet, og jeg bliver syet i panden - sikke en flot souvenir jeg får med mig hjem :-) Scanningerne så fine ud, så det er kun det ydre, der har taget skade - heldigvis. Jeg var på hospitalet i to døgn, og det første døgn var virkelig hård, der havde jeg lyst til at tage hjem igen. Tingene ser lidt lysere ud nu, hvor jeg er kommet hjem til min værtsfamilie. Eller familie er vist for meget sagt, for familien er ikke hjemme. Vi bor fire frivillige, en søn og en tjener. Det er en ret velhavende familie, her er bad og toilet som vi kender det - dog ikke så veludviklet som derhjemme, og vandet er koldt! Lidt heldig har jeg åbenbart lov at være :-) Men mit uheld stopper ikke endnu, for jeg har optaget, at der blevet stjålet en hel del dollars fra min pung - ØV!
Nu glæder jeg mig til at komme i gang på skolen, det sker desværre først engang i næste uge. Men skolen glæder sig til, at jeg kommer, og de vil vist også besøge mig her i huset :-)
En ret trist og træt, Helle 
Udsigten fra min stue

Hospitalmad - som faktisk er det bedste jeg har fået at spise indtil videre

Nyheden om udskrivelse fik smilet frem 

lørdag den 17. august 2013

Nedtælling

Nu er der ikke længe til afrejse mod Tanzania - helt præcis 20 timer og 40 minutter! Mange har de sidste dage spurgt om jeg er ved at være spændt. Til det har jeg kunne svare: "Næh, ikke rigtig." Hvilket undrede mange. Men jeg tror det hænger sammen med, at jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal ned til. Jeg har selvfølgelig forberedt mig lidt ved at læse om landet, men det eneste jeg ved er, hvilken by jeg skal bo i, og at jeg skal være på en skole i 4 måneder - intet andet! Mine forventninger pt. er, at jeg skal tilbringe den første nat i et fængsel, da jeg endnu ikke har modtaget min arbejdstilladelse. Derudover regner jeg med, at jeg skal leve meget primitivt. Jeg håber selvfølgelig på det bedste, men som sagt er det bedst at frygte det værste. Men mon ikke sommerfuglene begynder at komme så småt, når afrejse tidspunktet kommer tættere på?