Velkommen til Tanzania

Min rejse til Tanzania gik nemt og smertefrit. Jeg fik mit visum uden problemer, og endte derfor ikke i fængsel den første nat - godt at alt det man læser ikke passer. Til gengæld fik jeg lov til at overnatte på hospitalet, da min chauffør kørte direkte ind i en anden bil ca. 10 minutter fra lufthavnen. Det var en ret ubehagelig og surrealistisk oplevelse. Jeg skynder mig ud af bilen, med blodet løbende ned ad panden, for at råbe efter hjælp. Men jeg oplever kun at en eller to prøver på at hjælpe, alle andre har mere travlt med at stjæle mine ting, som jeg på en eller anden måde får revet til mig - man kan åbenbart meget selvom det gør pokkers ondt! Jeg får heldigvis den nødvendige hjælp og bliver kørt på hospitalet, hvor hele min krop bliver scannet, og jeg bliver syet i panden - sikke en flot souvenir jeg får med mig hjem :-) Scanningerne så fine ud, så det er kun det ydre, der har taget skade - heldigvis. Jeg var på hospitalet i to døgn, og det første døgn var virkelig hård, der havde jeg lyst til at tage hjem igen. Tingene ser lidt lysere ud nu, hvor jeg er kommet hjem til min værtsfamilie. Eller familie er vist for meget sagt, for familien er ikke hjemme. Vi bor fire frivillige, en søn og en tjener. Det er en ret velhavende familie, her er bad og toilet som vi kender det - dog ikke så veludviklet som derhjemme, og vandet er koldt! Lidt heldig har jeg åbenbart lov at være :-) Men mit uheld stopper ikke endnu, for jeg har optaget, at der blevet stjålet en hel del dollars fra min pung - ØV!

Nu glæder jeg mig til at komme i gang på skolen, det sker desværre først engang i næste uge. Men skolen glæder sig til, at jeg kommer, og de vil vist også besøge mig her i huset :-)

En ret trist og træt, Helle 

Udsigten fra min stue

Hospitalmad - som faktisk er det bedste jeg har fået at spise indtil videre

Nyheden om udskrivelse fik smilet frem