søndag den 24. november 2013

Weekenderne i Dar er nu talte


1 uge til december og 1 måned til juleaften, det er jo helt vildt. Og samtidig har det også været min sidste weekend i Dar es Salaam. Det har været en rigtig god weekend :D I fredags var jeg sammen med Cassie - en pige fra Canada. Vi besøgte Mwenge marked, men det blev dog kun til et kort visit, da det simpelthen var for varmt, at gå rundt i de små boder, hvor der er ingen luft er. Og gå rundt at kigge på ting og sager mens sveden drypper af dig, er ikke ligefrem det fedeste. Så vi besluttede os for at tage i storcentret for at blive kølet lidt ned og så få noget frokost - indisk mad er altså lækkert! Her fik vi også styr på vores dage sammen på Zanzibar - jeg har været så heldig at få selskab de første tre dage :-) Om aftenen snakkede jeg med min moar, og det er jo altid dejligt :-)
Lørdag brugte jeg dagen  på Mikadi Beach, et sted jeg efterhånden har besøgt mange gange. Men det er så dejligt et sted, hvor der ingen larm og støv er. Så det er mit frirum og afslapningssted her i Dar. Når man har brugt 5 dage i Dars larmende trafik med sand og støv flyvende om ørene, så har du altså brug for at komme lidt væk og lade op til endnu en uge.
Søndag var jeg igen sammen med Cassie. Vi besøgte bongoyo, som er en lille ø. Det tager ca. 30 minutter at sejle dertil. Her nød vi solen, det klare vand og den hvide sandstrand. Der er ikke noget at se på øen, men du kan snorkel. der findes kun et lille spisested, hvor det enste de serverer er fish and chips og så har de selvfølgelig også drikkevarer. Så en meget simpel ø, hvor afslapning er i højsædet. Aftensmaden blev spist på en restaurant med udsigt over vandet og så endda til en solnedgang - jeg orkede ikke lige at skulle hjem at have ris og bønner efter sådan en dejlig dag. Så alt i alt en skøn weekend som har stået solbadningens tegn - men det kan jeg jo også godt lide :-)
Bongoyo Island 

Bongoyo island

Aftensmaden blev spist til denne flotte solnedgang 

Mums - lækkert at få andet end ris og bønner

1 kommentar: